Profil

St. Hippolyt Danmark A/S

Grundlagt 1/6 2000
Ingerlise 100%
 

St. Hippolyt Sverige AB

Grundlagt 1/7 2009


St. Hippolyt Danmarks A/S er et dansk aktieselskab, der er stiftet pr. 01.06.2000. Selskabet ejes af Ingerlise Kofod som også er selskabets direktør og daglige leder. Fra centrallageret i Blåhøj syd for Brande distribueres foderet i Danmark, Norge, Sverige, Finland og på Færøerne gennem et tæt netværk af individuelle forhandlere.

St. Hippolyt Danmark A/S er enerepræsentant i Norden for St. Hippolyt Mühle Ebert GmbH i Tyskland.

Foderrådgivning
Foderet, der er baseret på krydder- og lægeurter, henvender sig til alle kategorier af heste - fra hyggeponyen til heste, der bruges i konkurrence på topplan. Korrekt anvendelse af de enkelte fodertyper, rådgivning om og sammensætning af en optimal fodring til den enkelte hest er en helt central del af den service, St. Hippolyt yder sine kunder.

St. Hippolyt Danmark A/S stiller gratis foderrådgivning til rådighed, hvor firmaets foderkonsulenter - dyrlæger og agronomer - giver vejledning og kyndig hjælp med konkrete problemer. Hvis du har spørgsmål om din hest eller er i tvivl om valg af foder, er du således meget velkommen til at kontakte os.

Utallige problemer kan forebygges eller afhjælpes, hvis fodringen tilrettelægges efter hestens behov. Her kan vores dyrlægetjeneste være en værdifuld hjælp.

Vi samarbejder med både danske og udenlandske forskningsinstitutioner, og vores rådgivning er derfor altid baseret på den allernyeste viden om hesteernæring.

Se mere under Forskning!


St. Hippolyt Mühle Ebert GmbH har lange traditioner for fremstilling af fodermidler, og med sin egen stab af videnskabsfolk ligger man i front med udvikling af nye og forbedring af eksisterende produkter.